VPort 25, Fast Dome IP Kamera
Hvad er et IP kamera?
Et analogt kamera optager levende billeder og konverterer disse til et analogt signal. En video encoder konverterer det analoge signal til Ethernet (IP), så det kan sendes via LAN eller WAN. Bygges disse to sammen til én enhed, får man et IP kamera.
Typer af IP kameraer?
Tidligere har man kunne få kvalitetskameraer som analoge kameraer og IP kameraer som mere simple kameraer. Ønskede man derfor høj kvalitet/opløsning, måtte man købe et analogt kamera og en Video encoder (se Moxas serie af VPort servere).
Men Moxa har nu udviklet et IP kamera med høj kvalitet, så man kan have det hele i én enhed. Og med support for PoE (forsyning via Ethernet kablet), kan installationen ikke gøres nemmere.
Sort/hvid eller farve, dag eller nat billeder?
En ting man må tage stilling til, når man skal vælge kamera er, om billederne skal være sort/hvide eller i farve og om der kun skal optages om dagen eller måske også om natten.
Med farvebilleder får man selvfølgelig den bedste kvalitet (informationer) men dette stiller også større krav til kameraets kvalitet.
Og skal kameraet bruges til optagelse om natten, kræver dette et specielt kamera. Og ønsker man at optage farvebilleder om natten, kræver dette et yderst følsomt kamera. Man skal dog tage i betragtning, hvordan lysforholdene er om natten, for er der næsten ingen lys, evt. svagt kunstigt lys, er der heller ingen farver, da det er solen/lyset der kastes tilbage, der giver os farverne.
Moxas VPort 25 kamera kan optage både om dagen og natten, og begge i både sort/hvid eller farver. Det har en følsomhed ved farver helt ned til 0,2 Lux og ved sort/hvid helt ned til 0,03 Lux!
Fixed Dome eller PTZ?
Ønsker man at kunne dreje og zoome ind på forskellige objekter, skal man vælge et PTZ kamera. Men problemet her er, at alle de bevægelige dele nedsætter levetiden (MTBF) betydeligt og det tager tid at dreje rundt og zoome ind.
Ønsker man derimod et hurtigt og pålideligt kamera, skal man vælge et fast dome kamera, evt. flere, hvis de skal dække flere objekter i hver sin retning.
VPort 25 serien fra Moxa er netop et sådan fast dome kamera, høj kvalitet og lang levetid. Og så er det endda sikret mod hærværk/ødelæggelse (vandal proof).

Indendørs eller udendørs?
Skal kameraet sidde indendørs (kontor eller lignende), er der ikke de store krav til kameraets udfordring. Men skal kameraer sidde udendørs eller i områder med høj fugt, støv eller anden industriel belastning, skal man være særligt på vagt.
Skal kameraet klare lave temperaturer, skal det have indbygget varmelegeme, og er temperaturen høj, skal der være en form for køling, typisk en blæser og eller ventilation.
Men for at holde risici for fejl nede (høj MTBF), er Moxas Vport 25 serie specielt designet, så det ikke behøver varmelegeme og køler/blæser. Moxa garanterer alligevel et arbejdsområde fra -40 til +50°C, og så er det oven i købet vandtæt (IP 66).
Sikkerhed mod hærværk?
VPort 25 serien har support for én digital indgang og én digital udgang. På den måde er det muligt at sikre sig mod hærværk, ved at kameraet sender en email og/eller sætter en alarm lokalt. Ligeledes er der i kameraet mulighed for at tilslutte mikrofon til Audio indgangen og højttalere til Audio udgangen.
Båndbredde på netværket?
At installere kameraer på netværket, kræver selvfølgelig en rimelig båndbredde. Men man kan reducere belastningen så meget som muligt, ved at komprimere de data, der sendes over netværket.
De mest anvendte typer er MJPEG (alle billeder komprimeres og sendes) og det nyere og bedre MPEG4 (ét billede komprimeres og sendes og de næste par billeder/frames indeholder kun ændringerne).
VPort 25 serien understøtter selvfølgelig begge standarder, som kan vælges, alt efter hvilken software som bruges til at optage og/eller vise billederne ved modtageren.
VPort 25 findes i fire modeller.
Først de to Video typer, NTSC eller PAL, hvor PAL er den type som vi normalt bruger i Europe.
Dernæst kan VPort 25 leveres med to typer CCD kameraer, SuperHAD eller Exview. Begge har en ekstrem høj billedkvalitet, men Exview er en anelse bedre ved optagelser om natten ved næsten ingen lys, men prisen for denne model, er kun en anelse højere.

Tilbehør.
Man kan vælge at montere VPort 25 direkte som den er, men ønsker man speciel montering, f.eks. på hushjørner, på arme som rækker ud eller andet, kan vi tilbyde flere forskellige monteringsbeslag.
Specifikationer i korte træk.
- Dag/nat kamera med høj opløsning
- IP66 for beskyttelse mod støv og regn
- Op til 30/25 frames ved fuld D1 opløsning (NTSC: 720x480 / PAL: 720x576)
- MJPEG og MPEG4 video komprimering
- Forsyning via PoE (Power over Ethernet) og/eller separate ledninger
- Alarm for åbning af kameraet (tamper), via DO eller Email
- Sikret mod hærværk
- Mulighed for 1 Audio indgang and 1 Audio udgang
- -40 to 50°C arbejdsområde
- Ingen varmelegeme eller blæser giver højere MTBF
Få yderligere information.
|